Continental cykeldæk

Når vi snakker cykeldæk, er der ingen vej uden om Continental. Super gode og meget populære dæk - specielt når vi snakker landevejscykling og triatlon er de i første række. GP 5000 dækkene er nogle af de mest populære allround dæk i Danmark.

Om Continental

Alle vil vel sige dæk, når de bliver spurgt hvad Continental er - og det er lige hvad det er. For Continental laver dæk til alle former for køretøjer - biler, motorcykler, cykler, lastbiler og entreprenørmaskiner.

Det er klart at vi her på siden koncentrerer os om cykeldækkene som fås til såvel alm. cykler, MTB-, cross- og racercykler. og der er mange muligheder - men et af de mest kendte dæk til race er Grand Prix 5000 (videreudvikling af  GP 4000 II), som er et af de mest solgte træningsdæk til landevej i Danmark, hvor vi som bekendt må leve med flintesten på vore veje. Kombinationen i et godt allround dæk med god punkterbeskyttelse er ikke helt dum her i landet.