Stages Dash Cykelcomputere

Stages Dash cykelcomputeren er godt nyt for cykelryttere og triathleter, som vil arbejde seriøst med watt-intervaller, træningsprogrammer m.m. under træningen. Men med guides og programmer er den faktisk let tilgængelig også for motionisterne.

DKK 1.199,00
DKK 2.199,00
Andre mærker:
Wahoo

Om Stages Cykelcomputere

Stages arbejder med seriøse wattmålere og det er derfor også indgangsvinklen til markedet inden for cykelcomputere. Ønsket var at lave en computer der tilgodeså ryttere der kørte med en wattmåler på cyklen, og derfor også ville arbejde med deres watt-tal som det primære.

Markedet som den første Stages Dash henvendte sig til, var derfor de mere inkarnerede cykelryttere og reelt det marked som mere specialiserede computere herskede i - primært SRM.  Og det skal ses i forbindelse med Stages store succes på markedet for wattmålere. Eftersom priserne på en Stages wattmåler gjorde disse specialiserede målere mere tilgængelige for motionister og semi-prof'er steg også behovet for en dedikeret watt-computer der var til at betale - og dermed var Stages Dash født.

Stages Dash kan give dig alle de info du måtte ønske omkring din præstationer og watt-tallene er de vigtigtigste. Men Stages var klar over at GPS-tracking og andre målere hørte til billedet for cykelryttere - og derfor var der også indbygget GPS i den første model. Stages Dash giver dig info omkring aktuel watt, gennemsnits watt og har watt-alarm m.m. Deudover kan du have din kadence og puls repræsenteret på skærmen, så du har de øvrige info som en professionel cykelrytter vil kræve.

GPS'en i den første Stages Dash var udelukkende tænkt til at give registrering af hastighed og distance, samt til at registrere ruten til senere brug og analyse. Den har også højedemåler m.m. så man få et fuldt datasæt til sit analyseværktøj. Og alt dette gør Stages Dash til UG. Det er en rigtig watt-computer med registrering af alle data - og den gør lige præcis det som Stages havde sat sig for.

Forbrugerne ville noget andet
Stages har måttet indse at de mennesker der køber en Stages wattmåler ikke nødvendigvis er til udelukkende at kigge på deres watt-tal - og ikke altid træner efter træningsprogrammer.  Og derfor er de gået skridtet videre og har lavet nye modeller, som kan det samme som de mere etablerede på markedet inden for GPS-cykelcomputere - det vil primært sige navigation og farveskærme. De nye Stages Dash M50 og L50 modeller har således navigation som en integreret del af setup'et.

At Stages kommer fra wattmåling fornægter sig dog ikke. M50 vil række til de flestes behov og du får faktisk en rigtig god cykelcomputer med denne model - en god farveskærm og alt hvad men ellers vil forvente af en highend cykelcomputer ... og selvfølgelig med de gode features omkring wattmålinger. Det er bestemt en cykelcomputer der kan tage kampen op med fx. Garmin og andre på dette marked - og prisen er i øvrigt også konkurrencedygtig.

Stages Dash L50 er den ultimative cykelcomputer fra Stages - den har udvidede features omkring wattmålingen, en super god farveskærm og alle de mere alm. features fra M50 ombord. Den er helt klart lavet til inkarnerede cykelryttere som vil have alt omkring wattmåling med. Men eftersom den har alle de andre features fra Stages M50 i behold, har vi en formodning om at mange motionister også vil vælge denne model - prisen vil ikke afskrække, så hvorfor ikke få den bedste træningsenhed med i købet ;-)

Generelt
Selv om Stages nye cykelcomputere reelt sagtens kunne gøre det ud for en erstatning for den gamle Garmin Edge eller lignende, er de stadig første og fremmest lavet til folk der har en wattmåler. Det ses i opbygningen og setup'et af computerne. ikke fordi det er specielt svært, men der er mange muligheder som med fx Garmin og ønsker man en mere let tilgængelig computer, vil vi nok anbefale en model fra f.eks Wahoo. Er man derimod til data og har en wattmåler på cyklen, er Stages Dash (M50 og L50) et rigtig godt bud.