Elite Rampa Intaraktiv hometrainer

Billeder
SKU hentes
Lager hentes
(Levering hentes)
Tillægs produkter
God mellemklasse hometrainer fra Elite. Interaktiv rulle-træner med gode features.
AllInAll price loading
Discountcompare price loading
Normal price loading
Recommended price loading

FRAGTINFO

Fragt fra DKK 32,- til 59,- alt efter valgt fragtform op til DKK 499,-

Ved ordrer over DKK 499,- mulighed for fragtfri levering i DK.

RETURRET

Altid 30 dages returret!

Læs mere om vores fordelsklub

Del produktet med dine venner

Elite Rampa er en hometrainer af rulletypen hvor du kører med et hometrainerdæk på baghjulet mod en rulle/motor der giver modstand. Rampa traineren er fuldt kompatibel med online software som fx. Zwift og Elite's eget My E-training, samt andre aps- og software. Og den kan ligesom interaktive direct drive hometrainere lave modstand via den software du kører med. Max. stigningsprocent er 10% og watt-belastningen op til ca. 1.200 watt - ca. 800 watt i middelområdet. En rigtig fin hometrainer i mellemklassen, som giver masser af god træning og motivation.

Godt grib og realistisk fornemmelse
Motoren spændes op mod baghjulet, så du kan faktisk rejse dig op og træde ved lavere belastninger uden at baghjulet smutter - Elites specielle belægning på rullen holder godt fat i dækket. Men det kan selvfølgelig ikke foregå med samme belastning som med en direct drive trainer. Elite Rampa har derudover et mindre svinghjul monteret, som gør at træneren ikke stopper med det samme du holder op med at træde - så fornemmelsen af at køre lige som på landevejen er til stede i form af medløb. Igen er det ikke det største svinghjul, men det virker fint - og passer til Rampa's niveau.

Interaktivitet
Som med andre interaktive trænere på markedet, har Elite Rampa både ANT+ og Bluetooth Smart opkobling, og kan derfor kobles til stort set alle enheder - det vil sige telefoner, cykelcomputere, tablets og PC/Mac. Den har såvel FC-E, S&C samt PWR protokol, og kan derfor også anvendes til stort set alle formål. På trods af den forholdsvis lave pris, er det en seriøs hometrainer som vil dække mange cyklisters behov.

Elite Rampa leverer såvel watt, speed og kadence til dit foretrukne software, så du får et fuldt datasæt.

Bred anvendelsesmulighed
Elite Rampa kan bruges med såvel landevejshjul og MTB ditto - og hjulstørrelserne strækker sig fra ca. 24" og op til 29'ere

Ekstra i kassen
Elite Rampa træneren kommer med 12 måneders fri adgang til My E-training softwaren fra Elite - og der medfølger strømforsyning.

Anbefalet tilbehør
En god måtte er et must til at sikre at traineren står fast, minimere resonans og beskytte dit gulv mod sved og slid. Og et svednet kan bestemt også anbefales til at beskytte din cykel mod salt og sved fra træningen. Derudover selvfølgelig et godt hometrainerdæk og en forhjulsstøtte. Vil du bruge en PC til online softwaren, har du derudover brug for et ANT+ stik.

Det relevante tilbehør kan du finde i toppen af siden, hvor du får rabat på stumperne i samkøb med denne trainer.

Vores vurdering
Elite Rampa hjemmetræneren er en rigtig god træner til dig, der ikke vil ofre en formue, men gerne vil have en interaktiv træner og bruge online software som fx. Zwift, TrainerRoad eller lignende - Rampa er i øvrigt Zwift-certificeret. Den laver god modstand og simulerer stigninger på lige fod med andre trænere - super fin til intervaltræning og race i fx. Zwift, men er du mere til at køre op ad fx. Alpe d'Huez, skal du kigge på en direct drive trainer som fx. Elite Suito. Rampa er af rulletypen og selv om den har godt fat i dit bagdæk, kan du ikke stå op og knokle op ad en bjergside ... og de 10% stignings-simulering sætter også en grænse. Men alt i alt en god hometrainer som er rigtig fin til vintertræningen, når man også vil have den interaktive motivationsfaktor med.

© SportActives.dk