Energidrikke til sportsfolk

Energidrik er vandopløseligt pulver til drikkedunken, og fås både som ren energi (hurtigt optagelige kulhydrater) samt med tilskud af protein som hjælper dig til at påbegynde muskelopbygningen allerede under din træning. Du finder energidrikke fra High5, PurePower og 32Gi i denne afdeling.

DKK 12,00
DKK 279,00
Gå til mærke:
Squeezy
PurePower
High5
32GI
Beet It
Squeezy Energidrik

Squeezy Energidrik

Squeezy Energidrik - det perfekte energiprodukt til dig der vil have et produkt uden kunstige farvestoffer -  uden sødemidler, uden gluten og uden laktose! Flere gode smagsvarianter af de effektive kulhydratere til løbere, cykelfolk, triathleter m.fl. Squeezy energidrik til dig der vil have god smag, effektive kulhydrater og letoptagelige produkter til træningen.

PurePower energidrik

PurePower energidrik

PurePower energidrik er specielt udviklet til atleter som træner meget, herunder triatleter, cykelryttere og svømmere. Træner du flere gange i ugen med træningspas på over en time ad gangen, vil energidrikken fra PurePower have en rigtig god effekt på din præstation.

High5 energidrikke

High5 energidrikke

Herunder finder du de mest populære energidrikke fra engelske High5. Energy Source pulver til opblanding er meget brugt under såvel træning som konkurrence inden for rigtig mange sportsgrene hvor udholdenhed er et must. High5 energidrikke bruges inden for løb, cykling og svømning, men også til sportsgrene som adventurerace og lignende.

32Gi energidrikke og tabs

32Gi energidrikke og tabs

32Gi Endure Drink produkterne består af en serie pulver til opblanding i vand, samt deres energitabs der er den samme gode energi, blot i form af tyggetabletter, der er nemme at have med under træning og konkurrence. 32Gi Endure Drink og Tabs afgiver energien langsomt og sikrer en jævn tilførsel af energi.

Beet It - rødbede shot

Beet It - rødbede shot

Det populære rødbedeshot fra engelske Beet IT, der tog verden med storm. Den koncentrerede juice kan forøge din iltoptagelse og dermed din præstation under fysisk hårde udfordringer. Rødbedeshottet anprises af flere populære medier. Vi anbefaler, at shottet drikkes afkølet, men er du den hårde type, så kan du også tage det direkte fra træningstasken! 

Energidrikke

Hos SportActives finder du et rigt udvalg inden for drikke med kulhydrater til vedligeholdelse af dine energidepoter, når du dyrker sport. De fleste produkter er til "efterfyldning" undervejs, for det er specielt under længerevarende fysisk aktivitet, at du kan have behov for egentlig tilførsel af energi - nemlig når kroppens naturlige energireserver bliver brugt op. Men der findes også mere specielle produkter, som er beregnet til at øge din iltoptagelse i dagene op til en konkurrence.

Energidrikke er typisk et pulver du blander op i din drikkedunk. Det indeholder kulhydrater i nøje afstemte mængder beregnet på hurtig optagelse. Det kræver at man kan medbringe væske når man dyrker sin sport, og man skal gerne kunne have både vand og energidrik med sig. Væske bør være det primære og specielt når det er varmt, og man har brug for meget væske, er det ikke anbefalelsesværdigt kun at have en drikkedunk med energi med sig. Reelt er det inden for alle længerevarende sportsgrene at en energidrik kan være løsningen - men det er ikke alle sportsgrene hvor det er praktisk muligt at "slæbe" flere forskellige drikkedunke med sig.

Er det noget for mig?
Det er typisk cykelsportsfolk, triathleter og svømmere som bruger energidrikkene - de første to grupper fordi de har plads på cyklen, mens svømmeren har energidrikken stående på bassinkanten, og indtager den mellem træningspassene eller heatene i konkurrence. Der findes dog gode løsninger til snart sagt enhver sport - fx. er der kommet en række gode løsninger til løbere i form af veste med plads til drikkedunke, som er blevet meget populære hos trail- og adventureløbere.

En anden gruppe af aktive mennesker som har glæde af energidrikkene er outdoorfolk, som er på lange trek eller lignende. En vandretur over lange distancer i strabadserende terræn, spiser også af dine energireserver - og derfor kan det være en god idé at fylde på løbende. Specielt når man er på mere primitive ture over flere dage, hvor kosten måske heller ikke altid er den mest  nærende.

Mærkerne
Energidrikkene findes fra en række producenter, som har leveret energi til endurance sportsfolk gennem mange år - specielt High5 og SiS er populære når det gælder energidrikke. High5 er den absolut største spiller på markedet og rigtig mange bruger deres produkter - det er sportsfolk indenfor stort set alle sportsgrene de henvender sig til. Energidrikkene fra SiS (Science in Sport) er nok bedst kendt blandt cykelsportsfolk, som for længst har taget deres produkter til sig - men de bliver hurtigt populære hos alle typer af sportsfolk. Begge producenter har været på markedet gennem rigtig mange år, så det er også gennemprøvede produkter.

Men en ny spiller på dette marked er 32Gi, som har en lidt anderledes indgangsvinkel til emnet. De hylder palæo-princippet og en sund livsstil. Og mange sportsfolk har fået øjnene op for den sunde livsstil - og dermed også de gode energidrikke fra netop 32Gi. Energidrikkene fra 32Gi er der ikke helt så meget "krudt" i som der er i fx. High5 og SiS - men lever du sundt, har du heller ikke helt samme behov.  Det du har brug for er "langsomme kulhydrater"  og det er lige præcis det som 32Gi leverer.

Et andet brand som arbejder med rene råvarer er danske PurePower. De har været på markedet en årrække og deres fanskare er støt voksende - og du finder også gode energidrikke fra PurePower - deres Carbo Race pulver til opblanding i vand er både velsmagende og effektivt. PurePower har fra starten fokuseret på at lave produkter der var rene og kun indeholdt præcis det de skulle.

Det er lidt et paradoks at man kan snakke om sund eller ikke sund livsstil hos sportsfolk. Men sportsfolk er som folk er flest - nogle tager det helt ud i den yderste konsekvens og lægger deres livsstil om, mens andre "bare er sunde" fordi de dyrker sport. 

Når det så er sagt, bruges fx, 32Gi og PurePower også af mange "syndere" som ikke går af vejen for slik, sodavand og junkfood i det daglige - og det giver faktisk god mening, at blande lidt fra hylden med energidrikke. Altså at blande langsomme og hurtige kulhydrater. Mens den meget sunde atlet klarer sig gennem hele konkurrencen kun på 32Gi - vil den knap så sunde typisk skifte til de traditionelle produkter i sidste halvdel af konkurrencen. Dette gælder uanset om vi snakker drikke, gels eller lignende.

Tidligere var det sådan at folk enten var til det ene mærke frem for det andet - men sådan er det langt fra længere. Vi oplever mere og mere at folk tage produkterne ned fra hylderne baseret på alt fra smag og indhold til indpakning og hvad de synes er nemmest at arbejde med ... på tværs af mærker.

Et sidste mærke i gruppen af energidrikke er Beet It og det er modsat de andre produkter i denne gruppe ikke til indtagelse under lange træningspas og konkurrence - men derimod i dagene op til disse. Beet It er ikke som sådan energi, men derimod rødbede koncentrat med et højt indhold af nitrat. Rødbede koncentrat hjælper din krop til at øge iltoptagelsen i dit blod, og tages i dagene før du skal præstere optimalt.

Energidrik som "carboload"
Carboload er nok et udtryk du har hørt i forhold til energidrikke. Reelt betyder det at man forsøger at komme underskuddet af kulhydrater under en konkurrence lidt i forkøbet, ved at indtage noget ekstra energi. Dette ofte i form af en energidrik for at sikre at man ikke er i underskud og energidrikken som jo består af både kulhydrater og væske, sikrer samtidig at man har fyldt sine væskedepoter op. Der er mange meninger om carboload - men princippet er at man indtager en energiholdig drik i timerne op til man skal ud og præstere. Lidt det samme, som når en cykelrytter spiser en kæmpe portion spaghetti ;-)

Vi skal ikke blande os i hvad man gør - men husk nu, at spiser du ordentligt i dagene op til en vigtig konkurrence er du kommet langt, for kosten er vigtigere end alverdens kosttilskud.

Andre energiprodukter:
Energi-gels og chews | Energibars